Som skrevet under afsnittet “terapi unge” så er det for mange i dag svært at være ung. Det vidner nyeste studier også om, når vi taler søvnproblemer hos unge.
Mere end en tredjedel af piger og drenge føler aldrig eller næsten aldrig, at de sover nok, og ca. en fjerdedel har søvnproblemer ugentligt. De unge tilskriver tanker og bekymringer om uddannelse, familiemæssige eller personlige forhold som årsag.
Det er tankevækkende, og det påvirker både unges sundhed og trivsel med risiko for med tiden at udvikle psykiske lidelser som f.eks. stress, angst, depression og ADHD og fysiske lidelser i form af overvægt, diabetes, smerter mm.
Flere har tidligere fået samtaler hos andre behandlere, men uden at det virkede på søvnen. Så ofte har de opgivet håbet om, at det kan blive bedre. Men det KAN blive bedre, også uden medicin, hvis man får hjælp hos en, der som mig, er uddannet i søvnbehandling.
Hvordan opstår og udvikler et søvnproblem sig
En stor udfordring når vi taler søvnløshed er ofte, at vi begynder at forholde os til, at vi ikke sover. Vi har svært ved at acceptere det, og vi udvikler ret hurtigt uhensigtsmæssige tanker, følelser og adfærd omkring søvnproblemet, som får os ind i en rigtig dum cirkel, hvilket er vældig ubehageligt – og desværre helt normalt. Og hvis vi ikke får taget os af det, er der risiko for, at det kan sætte sig til en mere kronisk tilstand. Derfor er der god grund til at søge hjælp, så det ikke bliver værre.
Når vi taler søvnløshed, så kan man være på forskellige stadier. Varigheden af søvnproblemet afhænger oftest´(desværre) af, om man har fået den rette hjælp, da langt de fleste kan komme til at sove godt igen med den rette behandling.
Der skelnes i fagsprog imellem akut, kortvarig og kronisk søvnløshed.
Den akutte fase kendetegnes ved at være kortvarig og provokeres af en ydre faktor f.eks. stress eller krise, bekymringer eller ængstelse. Søvnen vender oftest tilbage til normal tilstand igen, når den ydre faktor ophører enten af sig selv eller med hjælp fra en professionel i form af samtaleterapi.
Den kortvarige fase varer typisk mellem 1-3 måneder, og her kan det samme som i den akutte fase udspille sig, dog ses der her tydeligere tegn på, at uhensigtsmæssige sovevaner begynder at udvikles.
Kronisk søvnløshed er en diagnose, der stilles på baggrund af den enkeltes individuelle oplevelser samtidig med, at søvnløsheden bl.a. skal have stået på i mere end tre måneder med mere end 3 nætter om ugen med vanskeligheder.
Kronisk søvnløshed opstår typisk, hvis den udløsende ydre faktor påvirker dig i mere end 1-2 uger uden at du får hjælp. Søvnproblemet får stille og roligt lov til at udvikle sig over tid (måneder og år) og “sætter sig fast” som en indlært vane i kroppen. Og det kan også ske, selvom stressen har lagt sig. Teorien går på, at ens adfærd ændrer sig over tid på en uhensigtsmæssig måde, hvis man har søvnproblemer. Man begynder bl.a. at tilrettelægge sit liv efter søvnen og sige fra til ting, og man begynder at forholde sig til, at man har et søvnproblem. Og dette kan være med til at forstærke hele den negative spiral.
Nogle accepterer tilstanden og indretter sit liv efter det, og andre udvikler over tid depressive tilstande og angst pga. søvnproblemet, bliver sygemeldte og har brug for forskellige former for sovemedicin eller antidepressiv medicin for at klare hverdagen pga. søvnproblemet.
Med kronisk betyder det ikke, at der ikke kan gøres noget, men det kræver oftest behandling at få brudt den onde spiral.