Stressbehandling

Stress betegnes som både en fysisk og psykisk tilstand. Det viser sig typisk som en reaktion på en overbelastning af din krop og dit sind over tid og kan sætte sig, hvis du presses over almindelig evne. For den enkelte er det en oplevelse af, at belastninger eller krav, som man stiller til sig selv, eller som omgivelserne stiller til en, overstiger de ressourcer og muligheder, som man har til rådighed.

Stress kan opleves både på arbejdet, hvor samfundet i dag stiller stadigt højere krav til at være omstillingsparate og effektive, men også privat, hvor vi kan rammes af udfordringer i familien eller personligt. Mange oplever desuden, at det i dag er svært at få enderne til at nå sammen i mellem arbejdsliv og privatliv. Så stress kan også være et udtryk for dette pres.

Selvom det ikke altid føles sådan, så er stress en helt naturlig, sund og hensigtsmæssig reaktion (en alarmtilstand) på en ubalance. Vores krop prøver at fortælle os noget. Og det er vigtigt, at vi lytter og reagerer på det frem for at overhøre signaler, som mange havner i at gøre. Grunden til at vi overhører signalerne er ofte fordi, vi ikke kan overskue konsekvenserne af det, eller simpelthen fordi, at vi har mistet kontakten til at mærke os selv og vores grænser.

Stress symptomer kommer til udtryk på mange måder, og mange symptomer fejlfortolkes ofte som sygdom, hvor det reelt er stress, vi taler om. Det anbefales altid at opsøge læge for at sikre, at det er stress, og at der ikke er noget fysiologisk galt.

At mærke stress kan være vældig ubehageligt, og det gør de fleste mennesker bange. For at forstå, hvordan kroppen reagerer under stress og for at kunne nedtone den frygt, der ofte opstår, er det vigtigt at huske på, at stressfunktionen har det formål, at gøre dig i stand til at møde trusler og farer i omgivelserne.

Fra evolutionens tid er vi udstyret med et center i hjernen, der hedder amygdala. Amygdala reagerede, hvis vi skulle kæmpe, flygte eller fryse fra et farligt dyr på savannen. I dag findes dette center fortsat, og det passer på os.

Når vi skal yde en ekstra indsats, vil centeret aktiveres, og vi udskiller mange stresshormoner i form af både adrenalin, noradrenalin og kortisol. Hjernen vil hermed mobilisere kroppen til aktivitet. Det ses ved, at puls og blodtryk stiger, åndedrættets hastighed øges, kroppen spænder op, leveren udskiller glukose som energi til musklerne og mange andre processer sætter i gang. Disse reaktioner er relevante og tjener dig godt i en akut situation. Men er du udsat for krævende udfordringer over en længere periode, aktiveres disse reaktioner for ofte, og der ophobes stress indeni dig. Denne overreaktion gør, at du mærker en masse i kroppen, og det kan udløses af ingen eller meget lidt aktivitet. Det, der også kaldes vores stressrespons, er overaktiveret.

Samtidig er det sådan, at når dette sker, påvirkes andre steder i hjernen herunder hippocampus. I hippocampus ligger bl.a. vores evne til beroligelse og vores afslapningsrespons. Dvs. modpolen til stressresponsen. Og det er som en vippe. Når amygdala går op, så går hippocampus funktionen ned. Dette ses også på scanninger af hjernen, hvor man ved stress kan se, at amygdala vokser og hippocampus skrumper.

Derudover sidder i en nyere del af hjernen, neo-cortex, vores evne til tænkning, forestilling, problemløsning, reflektion, planlægning mm. Denne del af hjernen kan fastholde vores forestilling om det farlige dyr på savannen, hermed skabe katastrofetænkning og dermed gøre det svært at tænke klart og rationelt. Ikke mindst fordi vores evne til beroligelse jo også er sat helt eller delvist ud af spil.

Hjernen er kompleks, og det er lidt som dominobrikker. Hvis en brik påvirkes, så sætter det desværre en masse andet i gang. Så det handler om at bremse denne dominoeffekt.

Hvad er lavt selvværd

Selvværd handler om din egen oplevelse af dit værd som menneske. Følelsen af måske ikke at være så meget værd som andre. Og måske følelsen af ikke at være berettiget til at være her i verden på lige fod som andre.

Måske kender du følelsen af at skulle gøre dig fortjent til andre?. Og måske du aldrig har skænket en tanke, at de også skal gøre sig fortjent til dig?

Det kan være, du har oplevelsen af at være dum, at du ingenting kan, at andre er bedre end dig, og at nu tænker andre garanteret, at du er grim, skør eller fjollet? Altså mange negative tanker omkring dig selv og negative tanker om, hvad andre tænker om dig.

Dermed kender du højst sandsynligt også til en indre kritiker, der konstant er på arbejde med at skælde dig ud og fortælle dig, at du er værdiløs. Og hvis andre roser dig, er det svært at tro på, at de mener det. Alt sammen er det tanker, som ikke er rigtige, men som indeni dig er blevet kraftfulde og virkelige over tid. Det vi også kalder overbevisninger.

Hjælp til lavt selvværd

Hos mig vil vi sammen undersøge, hvad de er kommet af, og vi vil skabe mere fleksibilitet i din tænkning, som på sigt vil kunne styrke dit eget selvbillede og dit selvværd. Hvis man ikke er vant til at få positive tilkendegivelser fra andre, ikke er blevet set, mødt eller forstået, kan det være forstærkende ind i at udvikle et lavt selvværd. Et lavt selvværd vil ofte også medføre høje krav og forventninger til sig selv og skuffelser, hvis man ikke indfrier dem.

Derudover kan der være andre ting, der kan forstærke et lavt selvværd. For de sociale medier og samfundet i dag puster desværre ind i en konstant forholden sig til os selv, vores indre og ydre pga. en konstant sammenligning med andre. Og det perfekte bliver fremstillet, så vi meget nemt kan efterlades med en følelse af fiasko og utilfredshed, og at vi skal præstere for at være gode nok. Vi oplever at være i en konstant mangel på lykke og jagt efter noget andet, end det vi har.

Det kræver en evne til at kunne adskille sig, distancere sig og blive hos sig selv. Og at kunne acceptere og være taknemmelig for den man er, og det man har. Hvile i at “jeg er god nok”, og at det man kommer med “er godt nok”. At nå til “Jeg er nok – bare ved at være mig”.

Hos mig vil vi sammen få øje på, hvad du indeholder, og vi vil arbejde med, hvordan du kan være mere selvkærlig og omsorgsfuld overfor dig selv. Acceptere dig selv præcis som du er. Selvkritik er almenmenneskeligt, og det er normalt at kunne føle sig utilstrækkelig eller lavere end andre i perioder. Men hvis det fylder for meget, giver os mistrivsel og er et vedvarende problem, så kan det være godt at få gjort noget ved det. Og det er muligt at lære at elske sig selv. Og her kan selvkærlighed og omsorg være en del af rejsen, da det er gift for den indre kritiker.