At mærke stress kan være vældig ubehageligt, og det gør de fleste mennesker bange. For at forstå, hvordan kroppen reagerer under stress og for at kunne nedtone den frygt, der ofte opstår, er det vigtigt at huske på, at stressfunktionen har det formål, at gøre dig i stand til at møde trusler og farer i omgivelserne.
Fra evolutionens tid er vi udstyret med et center i hjernen, der hedder amygdala. Amygdala reagerede, hvis vi skulle kæmpe, flygte eller fryse fra et farligt dyr på savannen. I dag findes dette center fortsat, og det passer på os.
Når vi skal yde en ekstra indsats, vil centeret aktiveres, og vi udskiller mange stresshormoner i form af både adrenalin, noradrenalin og kortisol. Hjernen vil hermed mobilisere kroppen til aktivitet. Det ses ved, at puls og blodtryk stiger, åndedrættets hastighed øges, kroppen spænder op, leveren udskiller glukose som energi til musklerne og mange andre processer sætter i gang. Disse reaktioner er relevante og tjener dig godt i en akut situation. Men er du udsat for krævende udfordringer over en længere periode, aktiveres disse reaktioner for ofte, og der ophobes stress indeni dig. Denne overreaktion gør, at du mærker en masse i kroppen, og det kan udløses af ingen eller meget lidt aktivitet. Det, der også kaldes vores stressrespons, er overaktiveret.
Samtidig er det sådan, at når dette sker, påvirkes andre steder i hjernen herunder hippocampus. I hippocampus ligger bl.a. vores evne til beroligelse og vores afslapningsrespons. Dvs. modpolen til stressresponsen. Og det er som en vippe. Når amygdala går op, så går hippocampus funktionen ned. Dette ses også på scanninger af hjernen, hvor man ved stress kan se, at amygdala vokser og hippocampus skrumper.
Derudover sidder i en nyere del af hjernen, neo-cortex, vores evne til tænkning, forestilling, problemløsning, reflektion, planlægning mm. Denne del af hjernen kan fastholde vores forestilling om det farlige dyr på savannen, hermed skabe katastrofetænkning og dermed gøre det svært at tænke klart og rationelt. Ikke mindst fordi vores evne til beroligelse jo også er sat helt eller delvist ud af spil.
Hjernen er kompleks, og det er lidt som dominobrikker. Hvis en brik påvirkes, så sætter det desværre en masse andet i gang. Så det handler om at bremse denne dominoeffekt.